Kan du sagsøge et udlejningsfirma i et andet EU-land ved en domstol i dit hjemland?

Udlejningsfirmaet i Portugal beholdt 800 euro af dit depositum, din indsigelse førte ingen vegne, og en retssag i Lissabon lyder umulig. EU-reglerne lader ofte en forbruger sagsøge et firma fra et andet EU-land ved domstolene i sit eget land, og firmaet kan som udgangspunkt også kun sagsøge dig dér. Om det virker for din billeje, afhænger af, hvordan firmaet driver forretning med folk fra dit land. Denne artikel forklarer reglerne, grænserne, og hvad det betyder i praksis.

Reglen: forbrugere kan sagsøge hjemme

EU's vigtigste regelsæt om domstolenes kompetence i civile sager er forordning (EU) nr. 1215/2012, kendt som Bruxelles I bis. Den har et særligt afsnit om forbrugeraftaler i artikel 17 til 19.

Danmark deltager ikke direkte i forordningen, men anvender dens regler i forholdet til de andre EU-lande gennem en særlig aftale med EU. Er du i tvivl om, hvordan det påvirker din sag, så spørg Forbruger Europa.

Artikel 18 giver en forbruger to valg. Du kan sagsøge firmaet ved domstolene i det land, hvor det har hjemsted, eller ved domstolene på det sted, hvor du bor. Firmaet kan derimod kun anlægge sag mod dig ved domstolene i det land, hvor du bor.

Reglerne gælder kun, hvis tre betingelser i artikel 17 er opfyldt:

1. Du indgik aftalen som forbruger, til et formål uden for dit erhverv. En ferieleje opfylder det; en leje til en forretningsrejse gør det måske ikke.
2. Firmaet driver erhvervsvirksomhed i dit land eller retter på nogen måde sådan virksomhed mod dit land.
3. Aftalen hører under denne virksomhed.

Hvad betyder det at ”rette sin virksomhed” mod et land?

Det er den betingelse, der som regel afgør en sag om billeje. EU-Domstolen har sagt, at det forhold alene, at et firmas hjemmeside kan tilgås fra dit land, ikke er nok. I de forenede sager Pammer og Hotel Alpenhof (C-585/08 og C-144/09, 7. december 2010) oplistede Domstolen tegn på, at en virksomhed retter sig mod andre lande, som:

• en hjemmeside på et andet sprog eller i en anden valuta end den, der normalt bruges i firmaets eget land, med mulighed for at booke på det sprog;
• telefonnumre med international landekode;
• et topdomæne, der ikke er firmaets eget lands, som .com eller .eu;
• betalt søgeannoncering rettet mod forbrugere i andre lande;
• omtale af en international kundekreds eller vejvisning til virksomheden fra andre lande.

I sagen Mühlleitner (C-190/11, 6. september 2012) tilføjede Domstolen, at aftalen ikke behøver at være indgået på afstand. Selvom du skriver under på lejekontrakten ved skranken i udlandet, kan du stadig sagsøge hjemme, når firmaet har rettet sin virksomhed mod dit land, og aftalen hører under den.

Sådan ser det ud ved billeje

Har du booket via en formidler eller en sammenligningsside, så se efter, hvem din aftale er indgået med. Vores artikel om booking via en formidler forklarer rollerne.

Artikel 17 undtager de fleste transportaftaler fra forbrugerafsnittet, bortset fra pakkerejser, der kombinerer rejse og indkvartering. At leje en bil, som du selv kører, er ikke det samme som at blive transporteret et sted hen, men et firma kan stadig rejse det punkt, så få rådgivning, før du bygger på det.

Et vilkår i lejevilkårene forhindrer dig som regel ikke

Mange lejevilkår udpeger en domstol i firmaets land. Artikel 19 i Bruxelles I bis begrænser sådanne bestemmelser i forbrugeraftaler. En anden domstol kan kun aftales, efter at tvisten er opstået, eller på en måde, der giver dig ekstra muligheder, eller i et snævert tilfælde, hvor begge parter boede i samme land, da aftalen blev indgået. Et standardvilkår, der kun peger på firmaets hjemlige domstol, kan som udgangspunkt ikke tage din ret efter artikel 18 fra dig. Læs mere om urimelige vilkår ved billeje.

Hvilken lov gælder?

Kompetencen afgør, hvilken domstol der behandler sagen. Den afgør ikke, hvilket lands lov domstolen anvender. En domstol i dit land kan være nødt til at anvende loven i det land, hvor du lejede, for eksempel om hvor lang tid firmaet har til at fremsætte sit krav. Forbruger Europa, dit europæiske forbrugercenter, kan hjælpe dig med at forstå det, før du går i gang.

1Prøv vejene uden om domstolene først

En retssag er det sidste skridt. Gør først skriftligt indsigelse, bed derefter Forbruger Europa om hjælp, og overvej for de deltagende mærker European Car Rental Conciliation Service. Mange uenigheder slutter dér. Vores brevskabeloner hjælper med de første skridt.

2Tjek, om domstolen i dit hjemland har kompetence

Brug de tre betingelser ovenfor. Saml beviser for, at firmaet retter sig mod dit land. Er du i tvivl, så spørg Forbruger Europa eller en juridisk rådgiver.

3Vælg proceduren

For forbrugere i de andre EU-lande er den europæiske småkravsprocedure den enkleste mulighed ved krav op til 5.000 euro. ECC-Net skriver, at den lader dig forfølge et grænseoverskridende krav ved den lokale domstol i dit bopælsland, og ECC Nederlands trin-for-trin-guide forklarer formularerne. Proceduren gælder dog ikke for Danmark, så bor du i Danmark, kan du som udgangspunkt ikke bruge den; læs vores guide til den europæiske småkravsprocedure, og spørg Forbruger Europa, hvilken procedure der passer til din sag. Ved større krav gælder den nationale retsprocedure.

4Fuldbyrd dommen

Efter Bruxelles I bis kan en dom, der kan fuldbyrdes i ét EU-land, fuldbyrdes i de andre EU-lande uden en særskilt erklæring. I praksis skal du stadig følge fuldbyrdelsesproceduren i firmaets land, hvis det ikke betaler frivilligt.

Hvis firmaet sagsøger dig

De samme regler beskytter dig. Er betingelserne i artikel 17 opfyldt, kan et udlejningsfirma eller dets inkassobureau som udgangspunkt kun anlægge sag mod dig i dit eget land. Et brev, der truer med en retssag i udlandet, ændrer ikke på det. Se vores artikel om inkassobureauer, der inddriver et skadeskrav.